Er der forskel?

Bemærk: I alt 16 kvalitetsmarkører

Når vi fordeler og vægter udsagnene fra samtalerne med de ikke-gennemsnitlige tilflyttere tegner der sig et billede af vores oplevelse af de kvalitetsmarkører, som betyder mest for valg af bosætning i hhv. Klitmøller, Torup og Svaneke.

De seksten markører afspejler dermed vores indtryk af, hvad der er kernen i en varm zone. Udslagene viser vores opfattelse af forskellen på de tre landsbyer samt de parametre, vi mener, der kan skrues på i arbejdet med at udvikle eller understøtte udviklingen hvert sted.

Stedet: Klitmøller og Svaneke skiller sig ud. I Klitmøller nævnes en hel unik kystlinje. I Svaneke nævnes særlige træk ved den bornholmske østkyst, men også byens særlige æstetik.

Genkendelighed: Torup skiller sig ud. Mange nævner økologi og dermed en særlig livsstil, ligesindede og fælles værdier som noget af det, der indledningsvis har fået dem til at vælge lige netop dén landsby.

Frihed: Klitmøller og Svaneke skiller sig ud. Mange ser valget om at bo i en landsby som et fravalg af et liv i en (stor)by, der koster mange penge og er forbundet med stress og jag.

Fællesskab: Torup skiller sig ud. Der refereres til et helt særligt fællesskab, som alle i byen har mulighed for at deltage i. I selve økolandsbydelen (Dyssekilde) er fællesskabet noget, alle deltager i og forholder sig til.

Ambitionsniveau: Klitmøller skiller sig ud. Der refereres bl.a. til flere markante events som over årene har hævet kendskabsgraden til byen til et meget højt niveau. Men også inden for iværksætteri henvises til tendensen til at gå “all in” inden for produkter og services, som ofte har et nationalt og internationalt sigte.

Innovationskraft: Svaneke (og Klitmøller) skiller sig ud. I Svaneke refereres bl.a. til et særligt erhvervsfremmesystem på Bornholm, som har stort fokus på iværksætteri inden for turisme. Netop den ret massive turisme på østkysten af Bornholm i sommerhalvåret nævnes som den guldåre, som får nye i gang med at tjene penge på nye produkter og services.

Opbakning: Torup skiller sig ud. I Torup lægges der vægt på, at (nye) initiativer fungerer, fordi befolkningen i landsbyen bakker op. Man har også en fond (Torup Fonden), som kan yde økonomisk opbakning. Der er mindre fokus på, om det er en god forretning, og mere fokus på, at initiativet bidrager til fællesskabet, og at fællesskabet bidrager til initiativet.

Nysgerrighed: Torup skiller sig ud. Der refereres til at det er forholdsvis nemt at komme i gang med at gøre ting og prøve nye initiativer af. De færreste gør det for at leve af det, hvilket gør mange ting muligt. Byen er ikke større end at alle kender alle initiativer og værdsætter det, der er, og dermed også giver det meste en chance.

Nærhed: Klitmøller (og Svaneke) skiller sig ud. I Klitmøller refereres til det at være tæt på en gruppe, som klarer sig godt på trods. Det beskrives som en følelse af, at være fælles om noget særligt og opsigtsvækkende, selvom stedet ligger meget langt væk fra Alfavej. 

Åbenhed: Svaneke (og Torup) skiller sig en smule ud. I Svaneke refereres til en oplevelse af, at blive taget godt imod. Både allerede bosatte og tilflyttere interesserer sig som udgangspunkt for hinanden. Det beskrives som en følelse af at være “i samme båd”, som gør mødet mellem nye mennesker nødvendigt og ukompliceret.

Tryghed: Svaneke og Torup skiller sig en smule ud. Det beskrives i Torup som en oplevelse af at høre til blandt folk, hvor (næsten) alle kender alle og samtidig har tillid til, at man tager sig godt af hinanden. 

Hjælpsomhed: Torup skiller sig ud. Der henvises til fællesskabet, som er særligt stærkt i økolandsbyen (Dyssekilde). Stedet fungerer, fordi man er enige om og løbende hjælper hinanden og dermed er med til at opretholde et helt særligt fællesskab.

Tilgængelighed: Klitmøller skiller sig ud. Der henvises til naturen, som benyttes mange steder og i næsten alt slags vejr. Der refereres også til købmanden, skolen og mængden af private og offentlige arrangementer. For nogen er det næsten for meget. For de fleste handler det om at finde en god balance mellem hhv. fear og joy of missing out.  

Forskellighed: Klitmøller skiller sig ud. Det henvises til  naturen (primært surfing, men også gåture, vinterbadning, løb, mtb mv.). Meget opstår spontant og foregår i grupper. I en del tilfælde er det op til én selv at opdage og finde sin plads i det, der foregår.  

Gennemsigtighed: Torup skiller sig ud. Det beskrives som en oplevelse af, at det er nemt og overskueligt at finde rundt i de forholdsvis mange tilbud, der findes. I mange tilfælde er der en ramme om møderne. Et eksempel er Torup Ting, som har til formål at udvikle Torup og omegn til fortsat at være et levende, inspirerende og bæredygtigt område.   

Hyppighed: Torup (og Svaneke) skiller sig en smule ud. Der henvises til fællesskabet som et “projekt”, som forholdsvis få løser men mange tager del i og bakker op om. Et sted bliver hurtigt til en base for (tilbagevendende) indhold, som giver noget til fællesskabet. Eksempler er: Torup Folkekøkken, Foreningen Kunst i Torup, Torup Musikforening, Torup Bogby, Torup Marked og Himmelstorm Festival.